For fire år siden forlod selvstændige og marketingekspert Sara Öhman Stockholm til fordel for Funäsdalen. Afstanden til arbejdet er blevet længere, men nærheden til andre ting, hun værdsætter – som kærligheden og fjeldene – er blevet tættere. Med sit tagtelt på bliver det desuden nemmere at komme af sted både på arbejde og eventyr. 

Kontraster. Det er noget, Saras liv er fyldt med. Den ene dag står hun i Stockholm klædt på til tænderne og holder foredrag for hundredevis af mennesker, den næste dag tager hun uldundertøjet på og drager ud på fjeldet med snescooter eller ski hjemme i Funäsdalen.  

At tage arbejdet med på eventyret

Som freelancer er der ingen skarp grænse mellem arbejde og fritid; arbejdscomputeren følger ofte med på tagtelts-eventyr, og tagteltet fungerer nogle gange som hotel på vej til og fra forskellige opgaver rundt om i landet. 

Livet som selvstændig giver Sara Öhman mulighed for at arbejde, hvor og når hun vil, og hendes eventyrdage inkluderer ofte også lidt arbejdstid. For at sikre adgang til en stabil forbindelse plejer hun at veksle mellem fri camping og almindelige campingpladser.

– Det aller vigtigste for at arbejde, når du er ude på eventyr, er at have en stor powerbank og en rigtig god campingstol. Derudover har jeg et lille campingbord, men ofte sidder jeg bare med computeren på skødet eller inde i bilen og arbejder. 

Hellere glamping end letvægtsjagt

Kærligheden til naturen og friluftslivet har hun med sig fra opvæksten i Bollnäs. Men hellere glamping-følelse end letvægtsjagt.

– Jeg har altid dyrket det her med glamping, at gå kort og bære en masse ting med, som gør det behageligt og lækkert på stedet. Jeg kører også meget bil, så overgangen til tagtelt føltes naturlig, siger hun. 

Sara er en flittigt brugt underviser og foredragsholder inden for digital markedsføring og har arbejdet med over 500 virksomheder rundt om i landet. Så vi kan selvfølgelig ikke lade være med at spørge – hvad ville hun fremhæve i markedsføringen af netop tagtelte?

 – Det helt klart bedste ved tagtelte er, at det går så hurtigt at slå op, og at det altid er med! Man slipper for at rode efter telt, liggeunderlag og sovepose i bilen og pakke ud og ind hele tiden. Det sidder altid på og er klar til eventyr, siger Sara. 

Camper ofte alene

Med sig som rejsefælle har hun altid sin Border Collie Räser.

Er det en tryghed at have ham som selskab, når du camper alene?

– Nja… han er ikke den bedste vagthund!

Netop det med at campere alene er noget, mange kvinder, der er nysgerrige på tagtelte, tænker over og oplever som skræmmende. Har du nogle råd?

– Det er sjældent, jeg har følt mig utryg, jeg tror faktisk, det er meget en vanesag. Men jeg plejer som regel at vælge steder, hvor der ikke er alt for langt til en nabo, og prøve at vælge steder med mobildækning. Hvis man synes, det er skræmmende at være alene, synes jeg, man skal begynde med campingpladser, hvor alle er af samme grund, og det føles trygt. 

Ofte når Sara tager på roadtrips, har hun en idé om, hvor hun skal hen, men efterlader altid plads til mange overraskelser og ændringer undervejs. Hvis vejret for eksempel er dårligt et sted, sker det, at hun vender om og kører den anden vej. 

For at undgå unødig stress om aftenen plejer hun altid at parkere senest omkring kl. 14-15. 

– Ellers bruger jeg hele eftermiddagen på at være bekymret over, hvor jeg skal tage hen. Så tager jeg hellere en eftermiddagslur med Räser i tagteltet, laver noget i nærheden af campingpladsen, for så at stå tidligt op og tage på vandretur næste morgen. 

• Er du begyndt at tænke på, hvor du skal køre hen næste gang?

– Ja, om vinteren og foråret sidder man jo og drømmer! Jeg er lidt nysgerrig på at køre sydpå ned gennem Europa, men jeg har også hørt, at det er lidt mere kompliceret. Nordpå lokker altid, en bonus ved det er, at jeg så slipper for at bekymre mig om min store skræk – flåter!

Ellers er jeg rigtig meget til bare at tage ud herhjemme også, det behøver ikke altid være store roadtrips. Når tagteltet sidder på bilen, og jeg får lyst til at sove ude, er det så nemt bare at køre et sted hen og campere ved en sø i stedet for bare at sidde indenfor hele aftenen, det er det værste, jeg ved!